Hyldeblomstchampagne opskrift

Hyldeblomstchampagne opskrift
Hyldeblomstchampagne er lige niveauet over den klassiske, men mindst ligeså skønne sommerdrik - hyldeblomstsaft. Det tager noget længere tid og lave hjemmelavet hyldeblomst champagne da saften skal gære før boblerne kommer. Det er dog det hele værd! Champagne med hyldeblomst går godt til sommerens desserter og er faktisk slet ikke så svært og lave. Prikkende bobler, smag af hyldeblomst… man kan næsten mærke varmen og solen!

Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør Vinico.dk til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 2 sekunder.

Hyldeblomstchampagne

Hyldeblomstchampagne
  • Antal: 6

Ingredienser

  • 2 liter vand
  • 350 g sukker
  • Saft og citronskal fra 1-2 økologiske citroner
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • 10 hyldeblomstskærme, udsprungne
  • En knivspids tørgær

Fremgangsmåde

  1. Hæld vand og sukker i en stor gryde, og varm op under omrøring, indtil sukkeret er opløst
  2. Efterfyld med koldt vand fra hanen, så du har ca. 3 liter saft i alt
  3. Lad sagten afkøle til ca. 25 grader
  4. Tilsæt herefter citronskal og saft, eddike, hyldeblomstskærme, tørgær, og rør rundt
  5. Dæk saften med et rent viskestykke, og lad saften gære i et køligt og luftigt rum henover et par dage
  6. Se til din saft efter to dage. Hvis overfladen ikke skummer, er gæringsprocessen endnu ikke startet. Tilføj evt. en knivspids tørgær.
  7. Lad blandingen fortsætte sin gæring, tildækket med et rent viskestykke henover de næste 4 dage
  8. Hæld saften gennem en finmasket sigte, og hæld saften på steriliserede champagneflasker med påsat champagneprop/kapsel, patentflasker eller plastflasker med skruelåg. HUSK at bryggen fortsætter sin gæring og kan danne et højt tryk inde i flasken
  9. Når flaskerne er poppet skal de eftergære i mindst en uges tid
  10. Server herefter afkølet, forfriskende hjemmelavet hyldeblomst champagne

Tips: Hjemmelavet hyldeblomstchampagne

Når det kommer til holdbarhed kan hjemmelavet hyldeblomstchampagne fint holde sig i flere måneder. Husk blot en kølig opbevaring.

Når saften skal hældes på flaske er det utroligt vigtigt, at det er rene flasker man hælder op i. Er du det mindste i tvivl om hvorvidt de er sterile og rene bør du sterilisere dem med kogende vand. Som beskrevet i opskriften filtreres hyldeblomstskærmene fra mosten hvorefter den hældes på de rengjorte flasker. Straks efter påfyldning bør flaskerne proppes så efterkarboneringen kan begynde.

Prikken over i’et til din hyldeblomstchampagne vil være ægte champagneflasker. Man bør ikke spøge med den efterkarbonering der finder sted i flasken. Trykket bliver ekstremt højt, hvilket en champagneflaske kan modstå. En sjov detalje vil være, at en typisk champagneflaske vejer et kilo, hvor ‘almindelige vinflasker’ vejer langt mindre. Lette flasker kan eksplodere - så overvej det en ekstra gang. Efter påfyldning på rene (champagneflasker) flasker er det blot og vente en lille uges tid og din hyldeblomstchampagne er færdig.

Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør Vinico.dk til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 2 sekunder.

Spørgsmål? Skriv en kommentar

Hvis du har spørgsmål til artiklen, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret.

Kommentarer

Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
C
Clara
Tror du det vil være muligt at lave “champagnen” nu og opbevare dem indtil april næste år?
T
Ekspert
Det er et spændende projekt, men jeg vil umiddelbart fraråde at gemme den så længe.

Hyldeblomst-champagne er skabt til at blive drukket, mens den er frisk og har sin florale, sommerlige smag. Hvis den står i 10 måneder, vil du opleve tre udfordringer:

Smagen: Den delikate hyldeblomstsmag aftager desværre hurtigt over tid og bliver ofte tungere eller oxideret, så den mister sin sommerlige karakter.

Gæringstryk: Hvis gæringen ikke er 100% afsluttet (hvilket er svært at styre helt præcist), risikerer du, at trykket i flaskerne bliver for højt, mens de står opbevaret, hvilket kan få dem til at sprænge.

Bundfald: Gæren vil danne en del bundfald, som gør, at den ikke længere fremstår klar, når du endelig skal servere den.

Hvis du vil have bobler til april, vil jeg anbefale at vente og se det som et hyggeligt forårsprojekt, når sæsonen starter igen. På den måde får du den helt friske og sprøde oplevelse, som hyldeblomst-champagne er kendt for!
A
Andrea
Hej. Jeg har målt OG til 1025. Hvornår vil du mene at jeg kan flaske hyldeblomstchampagnen?
Mvh Andrea
T
Ekspert
Når du har målt OG til 1025, er det et tegn på, at gæringen er ved at være afsluttet, men det afhænger lidt af den ønskede stil i din hyldeblomstchampagne?

Jeg vil sige det sådan, at ved de fleste vin- og champagnesorter, når OG måles til omkring 1020-1010, kan gæringen anses for at være afsluttet. Jeg vil derfor næsten hellere anbefale dig, nu du er tættere på OG 1025, at vente, da gæringen måske ikke er helt færdig endnu, og hvis du vil sikre dig, at al sukkeret er omdannet, hvilket kan give et mere stabilt produkt og sænke risikoen for efterfølgende fermentering i flasken.

Du kan vente et par dage, og hvis specifikationen af hydrometeret er stabil, dvs. at den ikke ændrer sig over flere målinger, så kan du flaske hyldeblomstchampagnen. Det kan også være en god idé at smage på den for at sikre dig, at den har den ønskede smag og karbonering.

Og, Andrea, hvilken fornøjelse det er, at modtage sådan en kommentar til opskriften, fra en, der virkelig går op i det med målinger! :-)) God fornøjelse med flaskningen!
J
Josephine Barrit
Hej,
I trin 9, menes der så “lukket” når der står “når flaskerne er poppet”. Altså er det efter man har hældt sin væske på flaske, at man skal lade den eftergære i en uges tid, før den drikkes?
T
Ekspert
Det er helt korrekt. God fornøjelse med projektet :-)
S
Susanne
Danner den alkohol? Eller er den en børnevenlig drik?
T
Ekspert
Ja - min opskrift på hyldeblomstchampagne danner alkohol.

I opskriften bruges sukker og tørgær, og når blandingen gærer, bliver en del af sukkeret omdannet til alkohol og kuldioxid. Det er derfor ikke en børnedrik, selvom alkoholprocenten typisk er lav sammenlignet med almindelig vin. Hvis du ønsker en børnevenlig version, skal du vælge en opskrift uden gær - den vil stadigvæk blive perlende, men alkoholfri.
K
Karin Norman Jensen
Vil der være bobler?
Eller skal jeg sikre mig med en sukkerknald som med fx cider?
T
Ekspert
Hej Karin

Tak for dit spørgsmål til om der vil være bobler i den færdige hyldeblomstchampagne eller om du skal sikre dig med en sukkerknald, som man kan gøre det med eksempelvis cider.

Hyldeblomstchampagne laves ved at fermentere en blanding af hyldeblomster, sukker, citron og vand. Fermenteringsprocessen producerer naturligt kuldioxid, hvilket fører til dannelse af bobler i den færdige drik, ligesom det sker i cider, øl og lignende.

Så ja, hyldeblomstchampagne vil normalt have bobler. Du behøver altså ikke tilføje en ekstra sukkerknald, som man kan gøre det med cider, for at få bobler, fordi sukkeret, der er nødvendigt for gæringen, allerede er en del af opskriften.

Husk at gæringsprocessen skal være fuldstændig afsluttet, før du forsegler flaskerne. Fortsætter gæringen efter propning, kan det øge trykket inde i flasken til farlige niveauer og potentielt set få flasken til at eksplodere.

God fornøjelse med at lave hjemmelavet hyldeblomst-champagne, Tobias
Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
Opskrift bedømmelse:
4.8 af 5 stjerner (34 stemmer)