Bedste Julevine i 2023

Opdateret den
Bedste Julevine i 2023
Når julen nærmer sig begynder jagten på den perfekte julevin også. Tilbudsaviserne lokker med alle mulige forskellige tilbud på vin til julemaden. Men hvad skal man nu lige vælge og hvordan skal man vælge. Juleaften er nemlig ikke lige den dag, hvor vi ønsker at købe den helt forkerte vin til vores julemad.

Hvordan vælger du rigtige julevine?

Den bedste julevin til årets julemad er den, der på udsøgt vis bringer det bedste frem i din mad. Den komplementerer i stedet for at dominere eller forsvinde helt i den samlede smagsoplevelse.

Julen er en højtid som vi danskere gør rigtigt meget ud af. Vi pynter, bager, laver konfekt og forbereder maden til juleaften. Selvfølgelig kræver det også, at vi finder den helt rette vin til den skønne julemad.

Få indblik i julevinens verden og gode tips til, hvordan du vælger den bedste vin. Se vores forslag til årets julevin, der sikrer dig den helt ultimative smagsoplevelse på en af årets mest elskede højtider, hvor hele familien samles.

3 ting vi bl.a. lagde vægt på da vi udvalgte de bedste Julevine


  • Let eller kompleks julevin? Din julevin skal være mere kompleks end den skal være let. Julemaden har mange smagsindtryk, som din vin skal balancere på bedste vis. Det kan kun en kompleks vin med lidt alder på bagen klare.
  • Ung eller moden vin? Den modne julevin har den helt rette kompleksitet og afrunding i både tanniner, syre og sødme, som passer perfekt til den danske julemad. Derudover har den et alkoholindhold, som til fulde kan håndtere fedmen i maden. Derfor er en ung vin ikke optimal.
  • Europæisk eller oversøisk vin? Her har du heldigvis helt fri hænder. Vælger du din julevin ud fra druesorten, kan du finde årets julevin fra sort set alle vinproducerende lande.

Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør Vinico.dk til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 2 sekunder.

Din julevin kræver styrke og power

En dansk julemiddag kræver en del af den vin du vælger. Den skal kunne stå mål med stort set alle former for smag - lige fra fedt og salt fra and, gås og flæskesteg og den vidunderlige brune sovs over sødmen fra de brunede kartofler og sveskerne til det sur-søde rødkål og ribsgele.

Når den ideelle julevin skal findes, skal der både tænkes på indhold af tannin, syre, alkohol og sødme. Tannin, syre og alkohol skaber en god modvægt til den fedme, som julemaden indeholder og sødmen skal kunne balancere i både smag og styrke med den sødme, der også findes i julemaden.

En perfekt julevin er en kraftigere og mere kompleks vin, end du måske lige regner med.

Den perfekte vin til and, gås og flæskesteg

Nogle vil til enhver tid foretrække and, mens andre sværger til gås. Heldigvis er der plads til begge meninger, for både gås og and er så absolut dansk julemad. Førhen var favoritten så ubetinget gås, men i dag er andestegen den foretrukne steg til julemenuen.

Uanset hvad traditionerne foreskriver hos dig og din familie, så kan du glæde dig over, at både:

  • And
  • Gås
  • Flæskesteg

… sagtens kan dele vin, selvom de hver især har deres helt specielle kendetegn. Når julevinen skal vælges, er det nemlig det samlede måltid, der tæller.

And eller gås er lækkerier for ganen. Det møre og mørke kød og de sprøde skind er bare indbegrebet af julemad. Der stilles store krav til julevinen, når den intense og kraftfulde smag og fedme fra and eller gås skal matches. Som udgangspunkt kræver fedmen en forholdsvis høj alkoholprocent, der virker rensende i forhold til de relativt fede fjerkrætyper.<7p>

Den helt perfekte flæskesteg til julebordet har naturligvis de højt elskede og knasende sprøde svær. Uden dem er juleaften ikke helt den samme - i hvert fald ikke for flæskestegs elskerne. Svinekødet er lysere i kødet i forhold til fjerkræet, men både fedmen og saltet fra flæskesværen stiller på samme måde som fjerkræet krav til et vist alkoholniveau i vinen.

Den brune sovs er et kapitel for sig selv. Hver familie har deres helt specielle opskrift, der får mundvandet til at løbe hos dem. Overordnet er julesovsen en fed sovs med masser af smag fra de kødtyper, der serveres. Ud over fedmen har sovsen både søde og salte noter, der igen kræver en alkoholprocent i den højere ende af vinskalaen.

Desuden stiller det traditionelle tilbehør, i form af de søde brune kartofler og den sur - søde rødkål, også store krav til vinen. For at finde en god balance mellem vin og mad bør du gå efter vin høj syre og en relativ friskhed, for at balancere syren fra rødkålen og samtidig også en vin med frugt og god og bastant fylde, der formår at afbalancere sødmen fra sovsen og de brune kartofler.

Som udgangspunkt er det bedste du kan gøre, at gå efter de bedste druesorter, når du vælger din julevin. Her lønner det sig at kigge på druer som for eksempel:

Tempranillo

Den spanske drue tempranillo findes i både Rioja vine med sødme og Ribera del Duero vine med masser af pondus og dybde.Med begge versioner har du rig mulighed for at købe vine med masser af varme krydderier, der spiller godt sammen med den danske julemad.

Shiraz

Shiraz er en drue med god sødme og masser af noter fra skovbundsfruger. Her er der også tale om en vin med et forholdsvist højt alkoholindhold. Vælg en australsk Shiraz, der tit og ofte komplementere de danske julekrydderier helt perfekt.

Malbec

Malbec er også et godt bud på en drue, der kan matche julevinen. Specielt hvis du vælger en oversøisk vin fra Sydamerika. Disse vine får du en friskhed i vinen, også de ældre vine. Druerne blandes nemlig ofte fra både lavtliggende og højtliggende vinmarker, så vinen får en skøn kompleksitet mellem frugt, friskhed og syre.

Amarone

Amarone er ikke en druesort, men er ikke til at komme udenom som et stærk kandidat til årets julevin. Amarone vin er en af danskernes foretrukne vine og den er faktisk ganske effen som en julevin. Den er fyldig i frugtsmagen og med en uovertruffen intensitet i kroppen. Den har pr definition et højt alkoholindhold, så den matcher på bedste måde den fedme, der er i julemaden.

Zinfandel

Amerikanernes helt egen og foretrukne drue er heller ikke at kimse af, når det gælder en god julevin til den danske jul. Her får du vin med god saft og kraft, mørke frugter og noter, der passer godt til både and, gås og flæskesteg. Druen er den samme som den italienske Primitivo, men jord, vejr og vind giver naturligvis en forskel i vinens smagsnoter.

Gå efter vine der har noget alder. Det giver dig det bedste udgangspunkt for den helt perfekte julevin.

Kalkun til julemiddagen - sådan finder du den perfekte vin

Sværger i til kalkun på julebordet hjemme hos jer, så skal i vide, at i har valgt en mere fedtfattig udgave af fjerkræ, end både gås og and. I mange andre lande er det en helt normal og traditionsrig julespise.

Kalkunen er ikke så fed som både gås og and er. Derfor behøver din julevin ikke være helt så kraftig og intens, som den du ville vælge til de mere fede typer fjerkræ. Så risikerer du nemlig, at vinen kommer til at fylde for meget i den samlede smagsoplevelse.

Sætter du en kalkun med tilhørende stuffing og lækkert tilbehør på julebordet, så er en julevin med hindbærnoter, som passer perfekt til det lyse kalkunkød, et super godt valg. Med en Côtes de Rhône vin går du aldrig galt i byen, når du skal finde den bedste julevin til en julemiddag med kalkun.

Server din julevin ved den rette temperatur

Vi danskere har faktisk tendens til, at servere og drikke vores rødvine ved lidt for høje temperaturer. Vi opbevarer vores rødvin ved stuetemperatur og det er der ingen rødvine der har specielt godt af.

Det er ganske nemt og ubesværet at servere en given rødvin med den helt rette temperatur. Som udgangspunkt skal de lette og unge rødvine serveres ved en lavere temperatur, end de tunge og mere komplekse rødvine skal. De unge vine har oftest en alkoholprocent, der er lavere ende de ældre og mere komplekse vine har.

En tommelfingerregel der virker, er at kigge på vinens alkoholprocent og plusse med 2. Så har du den rette serveringstemperatur. Alkoholprocenten i rødvin varierer typisk mellem 8 og 16%, så der er faktisk store variationer i den rette temperatur for de forskellige rødvine.

Den bedste julevin er sjældent ung og let. Den skal kunne balancere den fede og salte julemad på bedste vis og det kræver som oftest en noget tungere og fyldigere vin.

Derfor skal din julevin for det meste serveres ved 16-18 grader. Det er sandsynligvis noget lavere, end du er vant til. Prøv det - for den rette temperatur bringer det bedste frem i din julevin.

Dekantering af julevinen

Enhver god rødvin kan have gavn af at blive dekanteret - altså hældt på karaffel. Det gælder også for julevinen, specielt hvis du har købt en ældre årgang. Dekanteringen vil give luft til vinen, så den kan folde alle duftnoter ud og vise sig fra sin bedste side.

Desuden vil du kunne fjerne det meste af det bundfald, der ofte dannes i de modne vine. Stil flasken oprejst i en dags tid, så alle små partikler er faldet til bunden. Et par timer før servering åbner du vinen og hælder den forsigtig på en karaffel. Hæld forsigtigt og roligt langs siden af karaflen, så bundfaldet bliver i flasken.

Nu kan du sætte en flot og klar vin på julebordet i en smuk karaffel - det pyntet på ethvert julebord.

Dessertvinen til risalamanden

Ingen jul uden risalamande. Sådan er det vist i langt de fleste hjem på juleaften. Traditionen med en mandel i desserten og en lille mandelgave til den der finder mandlen, er nærmest ikke til at undvære. Den har nok også forårsaget gråd og tænders gnidsel rundt omkring i mange børnefamilier, for alle vil bare gerne vinde mandelgaven.

Når der skal vælges julevin til risalamanden, er det værd at vide, at det faktisk er den let syrlige, intense og skønne kirsebærsauce, der bestemmer udkommet. Portvin er et godt valg, især hvis du vælger en ung årgang, hvor den unge frugt i vinen vil harmonere virkelig godt med den intense frugtsmag fra kirsebærrene.

Har du børn, så lad dem få en et lille dessertvinglas med rød saftevand i. Det vil helt sikkert vække stor begejstring hos dem, når de kan være med til at skåle rundt om bordet.

Du kan også vælge en kirsebærvin, hvis du ikke bryder dig om den mere komplekse portvin.

Start juleaftensdag med bobler

Juleaften er en festdag, det kommer vi slet ikke uden om. Gaveindkøbene er klaret og alle de spændende gaver ligger under juletræet og venter på at blive pakket ud. Start dagen ude på den bedste måde med en lækker og let morgenmad, gerne med lidt udskåret og frisk frugt og et glas køligt, frisk og perlende champagne eller prosecco.

Så er den gode stemning lagt fra morgenstunden og et glas gyldne bobler er med til at gøre denne dag helt speciel. En afslappet morgen er med til at give dig en stressfri dag, selvom der er mange ting der skal laves, før festen for alvor begynder.

Der er bestemt ikke noget forgjort i at starte juleaftensdag med et glas sprudlende bobler - nærmere tværtimod. Det er en skøn drik og vi kender konceptet fra for eksempel den velkendte champagnebrunch. Julen skal nydes i fulde drag, så start dagen på den bedst tænkelige måde.

Byd dine julegæster på en aperitif

Julen handler om meget andet end at spise god julemad og pakke gaver ud fra dem vi holder af. Den handler også om nærvær og tid til hinanden. Lad være med at kigge for meget på klokken og hænge dig i, at i skal spise på klokkeslæt.

Får du huset fyldt med gæster juleaften, så byd dem på en aperitif, som kan nydes inden i sætter jer til bordet. Det giver en dejlig afslappet stemning, hvor der er tid til at sludre sammen på kryds og tværs. Det giver dig god tid til at få de sidste ting til julemiddagen klaret.

Vælg en forfriskende og let aperitif, som kan skærpe appetitten i stedet for at ødelægge den. Har du bobler tilbage fra morgenmaden, vil et glas mousserende vin være den helt perfekte velkomstdrink til dit selskab - og dig selv naturligvis.

Du behøver ikke servere snacks eller en lille hors d’oeuvre til aperitiffen, men har du tid og lyst, så lav en. Det vil helt sikkert imponere dine gæster og sætte dem i et endnu bedre julehumør. Et godt bud kunne være en lille krustade med røget laks og rejer med en let dild dressing eller måske et lille stykke lækkert flutes grillet med en god olivenolie og med lidt ristede svampe på toppen.

En lille lækker hapser, der ikke spolerer appetitten, men derimod er let og indbydende og passer helt perfekt til en mousserende vin.

Brug en champagnestopper, når du gemmer en åbnet flaske mousserende vin. Så bevarer du boblerne bedst muligt.

Slut aftenen af med en avec til kaffen

Det er som om vores mave kan rumme uendelige mængder af mad juleaften. For når julemiddagen er vel overstået sætter vi os gerne i sofaen med en god kop kaffe og de hjemmebagte småkager og lidt lækkert juleknas.

Nogle af kalorierne forbrænder vi heldigvis igen, når der skal danses om juletræet, inden tiden endelig kommer til de fristende og spændende gaver under træet. Som en god afslutning på en skøn juleaften, kan du servere lidt godt til kaffen, som kan nydes sammen med både småkager og knas.

Her er der masser af muligheder at vælge imellem. For eksempel kan du vælge at servere en god og afrundet whisky, en elegant cognac eller en sød likør. Det kommer helt an på, hvad du selv foretrækker, for der er ikke noget, der er bedre end andet.

Herfra ønsker vi dig og din familie en skøn og dejlig jul og et godt nytår.

Vil du se flere af vores test og anmeldelser?
Gør Vinico.dk til en foretrukken kilde på Google, så dukker flere af vores test og anmeldelser op, når du søger. Det tager kun 2 sekunder.

Spørgsmål? Skriv en kommentar

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller de udvalgte Julevine, kan du skrive til mig i kommentarfeltet nedenfor.

Kommentarer

Skriv en kommentar eller et spørgsmål...
Endnu ingen kommentarer eller spørgsmål
Sammenligning af Julevine
Bedste pris i dag:

Sådan udvælger vi produkter hos Vinico

Vores produktsammenligning starter med en større gennemgang af markedet i produktets kategori. Vi udvælger produkter - hvoraf enkelte testes og anmeldes.

Sådan fungerer det:

  1. Eksperten udvælger på egen hånd de, ud fra egne kriterer og præferencer, bedste produkter i hver kategori
  2. Vinico både køber produkter, ligesom dig, og får tilsendt produkter fra samarbejdspartnere. Disse har eksperterne også til rådighed.
  3. Ekspertens anbefalinger er et udtryk for dennes egne holdninger, overvejelser og kendskab til produkttypen
  4. Eksperten rangerer herefter på egen hånd de udvalgte produkter

Vi mener, at verdens bedste produktanbefalinger er dem, der hjælper dig med at vælge de rigtige produkter til dine specifikke behov, budget og interesser.

Artikel bedømmelse:
4.7 af 5 stjerner (30 stemmer)