3 Bedste Portvin i 2025

Kort om portvinens historie

Portvinens historie går næsten tusind år tilbage i tiden. I året 1095 besøgte den franske greve, Henri de Bourgogne, Portugal. Med sig havde han en fransk vin, der var produceret på den franske drue Pinot Noir.

Den faldt i portugisernes smag, endda så meget meget at de selv ønskede at producere vin på denne drue. Det blev starten på portvins eventyret, der oprindeligt menes at være lavet på netop Pinot Noir druen.

Omkring midten af 1300-tallet var det fiskerisamarbejdet og et godt venskab med England, der banede vejen for den fortsatte produktion af portvinen og en etablering i Douro regionen, som den dag i dag stadig er portvinsproduktionens højborg. Douro regionen ligger i det nordlige Portugal, lidt sydøst for kystbyen Porto og i forbindelse med Douro floden.

Douro vinregionen er også på UNESCOs verdensarvsliste og bestemt et besøg værd.

Hvad er portvin?

Portvin er kort beskrevet vin fremstillet på druer høstet i Portugal, særligt i Douro dalen, Portvin er det vi på dansk kalder en hedvin, med et alkoholindhold på omkring 20 %. Desuden har portvin normalvis et højere indhold af restsukker, end vi kender fra den normale rødvine.

Portvinen har gennem langt de fleste år, kun været produceret på røde druer. Det er uden tvivl også sådan vi danskere kender en portvin.

I de senere år er der kommet både en hvis og en rosé udgave af den røde portvin. De er ikke særligt udbredte uden for Portugals grænser, men ikke desto mindre er de virkelig gode og knap så krydrede og søde, som vi kender fra den røde portvin. Det er den, fordi gæringen stoppes tidligere i processen.

Fremstilling af portvin er med tiden blevet forfinet mere og mere og i dag er det næsten en hel videnskab at fremstille de mange forskellige typer af portvin.

På portugisisk hedder portvin "porto", hvilket også er navnet på Portugals anden største by.

Hvordan fremstilles portvin?

Portvin fremstilles et langt stykke af vejen på samme måde, som man fremstiller rødvin. Drueskaller, kerner og saft gærer sammen i 24 til 36 timer i tank, indtil den har nået en alkoholprocent på 6 til 7 %.

Og her kommer så den største forskel i produktens af almindelig rødvin og portvin. For nu tilsættes den gærede vin druesprit eller brandy, med et alkoholindhold på hele 77 %. Det stopper gæringen og sikrer et højt indhold af restsukker i portvinen.

I og med at portvin i dag består af så mange forskellige typer, er der - alt efter hvilken type der produceres - forskel på, hvor meget restsukker der ønskes. Derfor varierer tilsætningstidspunkt en del, for nogle typer portvin skal være mere søde, end andre typer. Gæringsprocessen har brug for sukker, så jo længere druemosten gærer i tank, des mindre restsukker er der tilbage. Denne variation i gæringstiden kan også have en mindre indvirkning på den endelige portvins alkoholprocent.

Ergo - kort gæring giver højt indhold af restsukker, lang gæring giver lavt indhold af restsukker.

Når druespritten er tilsat, lagres portvinen på fade af varierende størrelse og i mellem 2 og 7 år, alt efter hvilken type portvin, man ønsker.

Det er naturligvis en helt individuel smagssag, hvor stærk og sød man helst vil have sin portvin. Så lad os tage et kig på, hvilke typer af portvin passer bedst til dine smagsløg.

Sådan vælger du den bedste portvin

For at kunne vælge den bedste portvin, skal du naturligvis vide noget om de forskellige portvinstyper og om dine egne favoritsmage. Jeg har nedenfor listet de 5 vigtigste portvinstyper, som du bør kende til, inden du kan finde din favorit.

For portvin er ikke bare portvin. Akkurat som med kirsebærvin, lambrusco, rødvin og alle øvrige vintyper, er der forskel i smag, lagringstid og kvalitet på de forskellige typer portvin.

5 portvinstyper du bør kende

Her får du en super anvendelig oversigt over de fem portvinstyper, som du oftest støder på. De har hver deres kendetegn, som gør dem helt unikke. Det gør det meget nemmere for dig, at håndplukke den eller de typer, som tiltaler dig og dine smagsløg mest.

• Ruby

  Ruby portvin er den portvinstype, der har den korteste fadlagring blandt de eksisterende portvinstyper - den lagres i 2 til 3 år. En Ruby portvin er derfor karakteriseret ved at være en ung portvin. I langt de fleste tilfælde, er den helt drikkeklar, når den sendes på markedet.

  Ruby portvin filtreres, inden den hældes på flaske. Smagsmæssigt bærer Ruby mest præg af modne frugter og bær, der giver dig en frisk og sprød sødme. Den er også ganske mild på tanniner, så er du glad for en let og sød portvin, er den flotte røde Ruby dit valg. Desuden er det en af de billigere udgaver af de portvin, der findes på markedet.

• Tawny

  Denne portvinstype er oftest en blanding af flere forskellige årgange. Tawny portvin lagres i minimum 3 år på mindre egetræsfade: De små fade gør, at portvinen hurtigere oxiderer og mister nogle af sine røde farvepigmenter. Derfor er en Tawny en del mere gyldenbrun end de fleste andre typer af portvin.

  Denne type portvin er straks drikkeklar, så snart den er tappet, akkurat som Ruby portvinen er. Tawny er dog mindre sød i basissmagen, end Ruby er. Den byder til gengæld på karamelliserede noter af chokolade, kaffe, nødder og vanilje i kombination med tørrede frugter. Er du tilhænger af mindre sødme og en let og varm krydring, er den gyldenbrune Tawny dit valg.

• Vintage

  Vintage portvin er en årgangsportvin Denne type portvin er karakteriseret ved - i modsætning til Ruby portvin - at være en gammel portvin. Vintage er karakteriseret ved kun at være produceret af udvalgte druer af bedste kvalitet og samtidig kun i de bedste høst årgange.

  Vintage portvin er ufiltreret og hældes på flaske efter 2-3 års fadlagring. Som alle andre vintage vine, vil den have godt af at lagre i længere periode. Ja faktisk helt op til 15 - 30 år efter høståret. Når den er drikkemoden, kan den med fordel dekanteres, for at slippe af med bundfaldet.

  Når denne portvin er fuldt udviklet og endelig klar til at nyde, venter der dig en sødmefyldt og fyldig smag, med noter af både mørke bær, som for eksempel kirsebær og solbær, desuden tørrede figner, kaffe og chokolade. Du vil sagtens kunne støde på mange flere spændende smagsnoter og har du tålmodighed til vente på den helt exceptionelle kvalitet, så skal du vælge en Vintage portvin.

• Late bottled vintage

  LBV Portvin, som den også kaldes - hvis ikke den kaldes Vintage portvinens lillebror. Kært barn har mange navne og lillebror her er i sandhed et kært bekendtskab. Definitionen på en LBV portvin er "en ekstra fin høst fra en enkelt årgang med speciel høj kvalitet på Ruby druer".

  I stedet for de normale 2 til 3 år på fad, som en Ruby portvin lagres, ligger LBV portvin i 4 til 6 år. Langt de fleste flasker kræver yderligere lagring på flaske, før de er fuldt udviklede og drikkemodne. Den ekstra gode årgang og den lange fadlagring gør denne type portvin udpræget intens og kompleks. Desuden vil den være mere sødmefyldt og indeholde flere tanniner end den yngre Ruby.

  I denne portvin støder du på de dybe smagsnoter fra sødmefyldte bær. Derudover får du smage fra en god portion tørrede, søde frugter, som svesker, rosiner og nødder. Afstemt perfekt med de lidt flere tanniner. Er du frisk på de særligt gode årgange og deres flotte smagspalette, bør du så absolut opleve en LBV portvin.

• Colheita

  Den sidste portvinstype er årgangsportvinen Colheita, som er den portvinstype, der fadlagres i allerlængst tid. Den minder meget om en Tawny og kaldes også nogle gange for en årgangstawny. Den mest markante forskel mellem de to portvinstyper er, at Colheita består af en enkelt årgang, der er angivet på etiketten og ikke flere årgange, som Tawny.

  En Colheita portvin skal fadlagre minimum 7 år, før den må have lov at kalde sig en Colheita - som på portugisisk faktisk betyder høst. Sammen med Vintage portvinen, anses Colheita som de bedste portugisiske portvine på markedet - og det smages virkelig, skal det lige tilføjes.

  Er du vild med lange fadlagringer, tydelige noter af tørret frugt og årgangsportvin i høj kvalitet, så skal du erhverve dig en Colheita portvin.

Druesorter i portvin

Hvor den oprindelige portvin var produceret med den franske Pinot Noir drue, bruges der nu primært portugisiske druer i fremstillingen. Langt over 100 forskellige sorter er gennem tiderne blevet anvendt til portvin.

Med EUs støtteordninger, hvor kun 5 forskellige druer i regionen indgår i støtteordningen, er det nu primært disse sorter der både plantes og anvendes til portvinen. Regionen har desuden udarbejdet en oversigt over anbefalede druer og tilladte druer i regionens portvine.

Her får du en kort beskrivelse af de 5 vigtigste druer i portvinsverdenen:

Touriga Nacional

Denne drue er den ædleste og vigtigste af de 5 druer. Druen er lille og giver meget farve og en god mængde tanniner, Det gør den ekstrem vigtigt for produktionen af især de flotte Vintage portvine. Druen er meget sød og er derfor perfekt i forhold til sødmen i en portvin. Touriga Nacional giver et ret lavt udbytte, som oftest kun et enkelt kilo druer pr vinstok.

Touriga Franca

Druen er den mest dyrkede af de 5 druer. Den giver masser af farve og skønne komplekse smagsnuancer og har et lavt sukkerindhold. Modsat Touriga Nacional, giver Touriga Franca et stort og godt udbytte.

Tinta Barroca

En nærmest feminin drue, der giver god fylde og en afrundet blødhed. Den indeholder ikke mange tanniner og ej heller farve, Tinta Barroca er den drue, der er hurtigst klar til at blive høstet.

Tinta Roriz

Denne drue er en klon af den spanske drue Tempranillo, der har et højt tanninindhold, god mørk farve og gode smagsnuancer, der passer godt til portvinene. Tempranillo druen er den, der bruges i de spanske Rioja vine.Tinta Roriz vokser på forholdsvis høje vinstokke og giver et et godt udbytte. Det er også en drue, der modner forholdsvis tidligt.

Tinto Cão

Den sidste af de 5 druer er måske også den mest sjældne, trods den virkelig gode druekvalitet med et højt sukkerindhold. Det skyldes primært, at den ikke trives godt med alt for høje temperaturer. Tinto Cão druen modner sidst og giver et udbytte der er en smule højere end Touriga Nacional - altså en relativt lavt udbytte.

Sidder du nu og tænker på, om der er vigtige druer, når det handler om en hvid portvin eller en pink portvin (rosé), så får du også lige navnene på de grønne druer, der primært anvendes.

• Viosinho
• Rabigato
• Malvasia Fina
• Gouveio
• Folgazão
• Esgana-Cão
• Donzelinho Branco

De nyere portvinstyper er også værd at kigge på

Hvad siger du til en glas pink portvin - eller måske en hvid portvin? Hvis du tænker, ja tak, så har du faktisk muligheden for at finde begge slags i en rigtig god kvalitet.

Hvor den velkendte røde portvin produceres på røde druer, ja så produceres den hvide på hvide druer - det giver perfekt mening. Den pinke portvin, som egentlig bare er en rosé udgave af den røde, produceres som alle andre rosévine - altså med minimum kontakt med drueskallen.

Både den hvide og den pinke portvin forstærkes med druesprit, så en hvis mængde restsukker er til rådighed. Akkurat som det hør og bør sig, når vi taler om portvinsproduktion.

Pink portvin egner sig fortrinligt til at blande i friske sommerdrinks der kan nydes i sommersolen.

Server din yndlingsportvin ved den rette temperatur

Portvin bær som udgangspunkt drikkes af portvinsglas, men et hvidvinsglas er en fin erstatning, hvis du ikke lige har portvinsglas stående. Den bedste oplevelse får du, hvis du serverer portvinen ved de anbefalede temperaturer for forskellige portvinstyper.

• Vintage og LBV portvin serveres ved 16 - 18 grader
• Colheita portvin serveres ved 14 -16 grader
• Ruby portvin serveres ved 12 - 16 grader
• Tawny portvin serveres ved 10 -14 grader
• Hvid og pink portvin serveres ved 7-10 grader

Portvinen skal du gerne opbevare køligt og aldrig i direkte sollys. Har du et vinkøleskab, så er det et perfekt opbevaringssted for din portvin. Du bør også åbne din flaske en times tid før den skal serveres, så smagen kan nå at folde sig ud. Slyng den gerne rundt i glasset, så du får alle aromaer med, når du drikker den.

Er du ikke helt enig med eksperterne, skal du ikke have det dårligt af den grund. Du skal naturligvis nyde din portvin ved lige den temperatur, du synes bedst om.

En åbnet flaske portvin holder sig ikke længe i køleskabet. Maks en uges tid.

Drik portvin til maden

I Portugal drikkes der også portvin til maden og portvin puttes i maden. Til maden drikkes den bedst sammen med krydrede retter og rødt kød - for eksempel en pebersteak eller en chiliret. Det er mad, der harmonere godt med en vellagret, kompleks og sødmefuld portvin. Eller lav en vidunderlig portvinssauce til vildt, and eller rødt kød. Portvinssaucen har en skøn sødme og fedme og har masser af både saft og kraft. Prøv den også til den velkendte beef wellington, hvis du har gæster, der skal imponeres.

Du kan naturligvis holde dig til portvin og dessert - det er altid et sikkert hit.