Hvad er holdbarheden på åben vin og champagne? Få svaret her!

Hvad er holdbarheden på åben vin og champagne? Få svaret her!

Hvor længe kan en flaske vin eller champagne holde sig, når den først er åbnet? Skal hele flasken drikkes på dagen man åbner den eller kan den holde sig et par dage, måske i køleskab? Gode spørgsmål, som jeg vil forsøge og afdække her i artiklen, læs med!

Hvad er holdbarheden på åben vin og champagne? Få svaret her!

Skal hele flasken drikkes når den er åbnet?

Aftenen er godt på vej og du har måske fået åbnet en flaske rødvin for meget. Hvad gør man med flasken? Skal den død og pine hældes ned samme aften eller kan den måske holde sig efter den er åbnet?

Det korte svar er nej - du behøver ofte ikke og drikke hele flasken på dagen, men kan også nyde den dagen derpå. Nogle vine måske tilmed et par dage efter, men så er det også ved og være tid. Jeg vil give dig et par tips og tricks til hvordan, at du kan få din åbnede drikkevarer til og holde bare lidt længere:

  1. Sæt proppen i efter hver ophældning fra flasken hvis du ved den ikke kommer til og blive drukket
  2. Opbevar vinflasken lodret i køleskabet
  3. Kend din vin - nogle holder bedre end andre
  4. ... mousserende vin skal proppes hurtigst muligt

Det var meget kort mine fire tips, som jeg vil uddybe yderligere nedenfor. Jeg vil afslutningsvis give dig opskriften på hvordan du bedst opbevarer åben rødvin, hvidvin, rosévin, mousserende vin m.m. Det er viden du vil takke mig for, læs med!

Når proppen er taget af kommer luften til

Oxideret vin leder til det vi i folkemunde kender under det altomfavnende udtryk; fejlvin, også kaldet prop vin.

Når først proppen er taget af flasken accelererer oxidationsprocessen - der kommer altså luft til dråberne. En længerevarende oxidering giver vinen en sur og eddikeagtigt smag. Det er derfor vigtigt, at man forsøger og sætte proppen i igen hurtigst muligt. Det kan virke lidt skørt og smække en prop i hvis man ved den skal drikkes på dagen, men ved man allerede på forhånd, at resterne skal gemmes til dagen efter - vil det være en god idé og følge dette tip.

Åben vin skal altid i køleskabet. Afkølingen vil bremse iltens indflydelse på vinen. Dette gør sig også gældende for bobler af enhver art.

Stil altid vinflasken op i køleskabet

Fysikken giver ofte ikke andre muligheder, men har men patentprop eller lignende vinstopper vil det måske være en mulighed. Man bør dog altid lade sin åbne vin stå oprejst i køleskabet.

Ved og lade vinen stå op vil overfladen på vinen minimeres inde i flasken. Overfladen der kommer i berøring med ilten minimeres derfor.

Forestil dig en flaske der ligger ned; her er overfladen den fulde vinflaskes længde. I en oprejst vinflaske vil overfladen begrænset til en cirkel, som tilsvarer flaskens dimensioner.

Har du en patentprop, vinstopper eller anden tætsluttende prop, vil det være proppen over i’et på den bedste opbevaring af åben vin.

Har du ikke en tætslluttende prop til vinflasken vil en mindre karaffel eller anden beholder der kan hermetisk lukkes også anvendes. OBS - når vinen eller boblerne hældes over i denne nye beholder bør det gøres nænsomt for og undgå unødig oxidering ved skift af beholder.

Kend din vin, og du ved hvilke der holder sig bedst i åben tilstand

Nedenstående guide skal tages med et gran salt, da vin, bobler m.m. er et organisk produkt, som udvikler sig løbende - og forskelligt. Dog kan nedenstående give en idé om hvordan de forskellige vine og bobler holder sig bedst i åben tilstand. Du bør være varsom med og gemme vinen, hvis:

  • Den overvejende drue er pinot noir
  • Hvis vinen er mere end 8 år gammel
  • Hvis det er en økologisk vin eller naturvin
  • Hvis det er en lys rødvin på Grenache-, sangiovese-, zinfandel- eller Nebbiolo-druer

Igen, ta’ ovenstående med et gran salt. De fleste vine vil holde sig fint i åben tilstand til dagen efte, hvis man gør sit bedste for og lukke luft ude, opbevare den kølingt og oprejst. Ovenstående fire punkter kunne dog give anledning til tanken om, at disse typer vin måske ikke er bedst på anden, tredje eller fjerde dagen…

Der er sammenfald mellem opbevaring af åben vin og mousserende vin, men der kommer dog lidt mere viden på nedenfor - hvor jeg vil se på den bedste opbevaring af åben mousserende vin.

Prop den mousserende vin hurtigst muligt

Tippet om og proppe sine dråber hurtigst muligt efter ophældning, gør sig også gældende for bobler, ligesom det gør for rødvin, hvidvin, rosévin m.m.

Skal du have glæde af en mousserende vin, der er åbnet, dagen derpå, handler det om og bevare trykket i flasken og dermed boblerne. Det er ikke nok blot med et stykke sølvpapir eller en traditionel ikke-tætsluttende vinstopper eller lignende. Der skal en tætsluttende prop i. Det kan være en patentprop eller en vinstopper med vakuum.

Det handler om og proppe sine bobler hurtigst muligt efter hver ophældning hvis man allerede er bevidst om, at man ikke får drukket hele flasken på dagen den bliver åbnet. Samtidig bør man huske på, at jo mere plads der er i flasken, desto mere plads er der til trykudligning inden i flasken. Sagt på en anden måde vil boblerne hurtigere forsvinde, end hvis der var en god sjat tilbage.

En sølvske i flaskehalsen... virker ikke! Det er et gammel husmodertrick, som gud ved hvem har fundet på. Hold dig fra den idé og gå med den sikre, en tætsluttende prop.

Hvidvin bliver flad efter et par dage

Når det kommer til de lysere vine, såsom hvidvin og rosévin gælder nogenlunde de samme ‘regler’ for opbevaring af åben vin. Dog har hvidvin en tendens til og holde sig lidt bedre end rosévin.

Når først proppen er taget op af flasken begynder oxideringen af indholdet helt naturligt. Derved udvikler vinen sig hurtigere og det giver ofte lidt skæve smage, såfremt, at den står åben henover flere dage.

En hvidvin med dårlig smag betyder ikke nødvendigvis, at den ikke kan drikkes, men oplevelsen forsvinder lidt hvis man skal se forbi bismagen.

Flere vil formentlig synes, at en hvidvin der har stået åben i et par dage smager helt fint, men andre ser helst i retning af en ny flaske hvid dråber.

Har hvidvinen haft blot en let bobbel vil den formentlig være væk dagen derpå. Nogle hvidvine vil i åben tilstand tage på i fedme, og dermed blive udrikkelige.

Vores smagsløg er forskellige og de eddikelignende smagsnuancer der opstår i en åben vin kan opleves forskelligt. Så duft og smag på en åben vin førend den måske kasseres.

Åben rosévin vil værdsætte en hurtig afkøling

En åben rosévin kan ligesom hvidvin holde sig nogenlunde i åben tilstand. Selv de bedste rosévine der sælges online og i vinbutikker, er fremstillet med timers lagring frem for dage, hvorfor de er relativt unge og dermed også helst bør drikkes efter åbning.

Så ved du allerede ved åbning af en flaske rosé, at det ikke er den hele der drikkes på dagen - så stil den i køleskabet mellem serveringerne. En patentprop eller anden tætsluttende vinstopper er en fin måde og passe på dråberen. En vinprop der kan suge luften ud af vinflasken - ville dog være den ultimative opbevaring af en flaske åben rosé.

Det handler om og fjerne vinens mulighed for kontakt med luft og dermed minimere oxidering af dråberne.

Finder man anordning der kan suge luften ud af flasken bør man være opmærksom på, at man suger duftnuancer ud af vinen. Man vil derfor efterfølgende få en lidt fladere oplevelse af rosévinen.

OBS. Man skal selvfølgelig ikke anvende en sådan prop, der suger luften ud, på en mousserende vin….

Den hårdføre og holdbare rødvin

Er der lidt rødvin tilbage i flasken når middagen er slut, og passer den ikke til opvasken? Så kan du blot sætte den originale korkprop eller skrue låget på igen. Alfa og omega er, at rødvinsflasken slutter tæt.

Ligesom det gør sig gældende for de andre dråber jeg har været omkring i denne artikel bør man også stille rødvin på køl - oprejst.

Husk dog og tage rødvinen ud før servering, så man opnår en nogenlunde serveringstemperatur før den nydes på ny. Er der tale om en Pinot Noir rødvin kan den dog være fin når den er afkølet. En køleskabskold rødvin har en noget anderledes smag end den lunkne og tempererede rødvin.

Nogens smagsløg vil allerede dagen derpå opleve en lettere eddikeagtig kant på eftersmagen af de røde dråber. Rødvin vil ofte tage sig noget anderledes ud på tredje-, fjerde- eller femte dagen. Måske udrikkelig for nogen.

Holdbarheden på åben vin og champagne er individuel

Skal jeg smide endnu en joker i spil kunne det være vinens kvalitet og beskaffenhed. Herudover køleskabstemperaturen den opbevares ved efter åbning…

At give præcise antal dage en åben vin eller champagne kan holde sig vil være rent gætteri, men en til to dages holdbarhed bør være muligt for de fleste bedre flasker.

Vi opdaterer løbende indholdet i vores artikler med ny viden. Dette for at holde dem opdateret og mest aktuelle. Denne artikel er senest opdateret den 4. august 2020. Artiklen blev oprindeligt udgivet den 29. juli 2020.

Du vil måske også læse om...

Mousserende vin: Hvad betyder brut, sec, demi sec osv.?

Mousserende vin: Hvad betyder brut, sec, demi sec osv.?

af Tobias, skribent & vinentusiast
Skal den mousserende vin være brut, sec, demi sec eller noget helt fjerde? Hvad er forskellen på de forskellige...
Hold vinen kold i sommervarmen, få vores 5 tips lige her!

Hold vinen kold i sommervarmen, få vores 5 tips lige her!

af Tobias, skribent & vinentusiast
At holde vinen kold i sommervarmen kan være noget af en bedrift. Vi har nok ikke opfundet den dybe tallerken, men vi har...
Sød vin? Se de 5 bedste søde vine lige her!

Sød vin? Se de 5 bedste søde vine lige her!

af Tobias, skribent & vinentusiast
Sød vin er meget mere end blot vin proppet med sødme. Går man i dybden med de søde vine vil man opleve hvordan...
Er der forskel på stille vin & mousserende vin?

Er der forskel på stille vin & mousserende vin?

af Tobias, skribent & vinentusiast
Du er formentlig allerede bekendt med, at nogle vine har bobler og dermed går under betegnelsen mousserende vin....