Hvilken type vinkøleskab skal jeg købe? Få svaret her!

Man skal købe et vinkøleskab hvis man er seriøs omkring vin og går op i hvordan ens vin opbevares og ikke mindst serveres. Rammer denne interesse nogenlunde plet, så bør man investere i et vinkøleskab der er specialdesignet til og give vinen de bedste opbevaringsforhold. Alle der med omhu vælger deres næste vin vil kunne få gavn af og investere i et vinkøleskab.

Hvilken type vinkøleskab skal jeg købe? Få svaret her!

🥇Dagens tilbud på vinkøleskab

"Stort fritstående vinkøleskab med to temperaturzoner (5-12°C og 12-20°C) og plads til 166 flasker. Med god vin følger også godt udstyr. Med dette store og fritstående vinkøleskab fra..."

10995 kr.
15010 kr.

Hvilken type vinkøleskab skal jeg købe?

Udvalget af vinkøleskabe er enormt og man vil hurtigt opleve, at priserne spænder fra få tusind kroner og op til mange, mange tusind. kroner. Der er stor forskel på prisen, som ofte afspejler køleskabets funktioner; antal kølezoner, størrelse o.l. faktorer.

Læs med her i artiklen hvor jeg vil forsøge og komme omkring hvilke overvejelser jeg altid selv har gjort mig inden køb af vinkøleskab. Jeg håber at jeg kan inspirere dig, og gøre dig klogere på, hvilken model der dækker dit behov

Stor prisforskel på vinkøleskabe

Der findes et hav af vinkøleskabe og vin-opbevaringsmuligheder derude. Jeg har selv gennem tiden ejet et par stykker, og tager hver gang mig selv i og drømme mig ud i et vinkøleskab med med trælameller, blåt LED lys og et par kølezoner… Det findes, men prisen er hamper.

Før du drømmer derudaf bør du afsætte et budget til vinkøleskab. Man kan altid finde en model der lige her lidt andet lys, en ekstra hylde og kølezone, som bare lige koster et par hundrede eller tusind kroner mere. Sæt dig et budget du vil bruge på et køleskab til vin!

Man får fine modeller helt nede fra ca. 1.000 kr. og op til en måske 4-5.000 kr.

En god måde og lægge budget for købet kunne være og lave et overslag på værdien af ens vinsamling. Har du meget dyr vin kunne du vælge en dyr model, men har du meget billig vin kan du vælge en prisvenlig model. Interessen for vin plejer også ofte at afspejles i værdien af ens vin.

Går du i en elektronikbutik eller søger du efter vin køleskabe online - vil du hurtigt kunne opleve, at priserne følger kapacitet og funktioner.

Forskellige modeller med hver deres fordele

Et billig vinkøleskab fås fra ca. 1.000 kr., og kapacitet, funktioner, energimærke o.l. tilsvarer (ofte) prisen. De billigste modeller har ofte en kapacitet på 6-10 flasker af gangen, og en enkelt temperaturindstilling. De prisvenlige modeller er i øvrigt ofte fritstående.

Går man lidt op budget kan man få modeller med UV-beskyttet glas. De kan rumme op til en 40 flasker vin på én gang. Det samme gør sig gældende for disse, som for de billigste at de ofte er fristående. Dog fås modellerne til et knap et par tusind kroner ofte med flere temperaturindstillinger./p>

Går man endnu et skridt op af til de semi-dyre modeller får man en kapacitet på en 50 flasker eller mere. Har man lagt et budget i det niveau vil man kunne finde både fritstående og indbyggede modeller. UV-beskyttet glas, anti-vibrations-funktioner o.l. fancy features vil være og finde i dette prisniveau. De semi-dyre varianter fås også med mulighed for flere temperaturer i samme køleskab.

De dyreste modeller koster mange tusind kroner og fås selvfølgelig til indbygning og fritstående. Vælger man et køleskab i det prisniveau vil man få en kapacitet på +100 flasker. De dyre modeller giver mulighed for indstilling af temperaturen i de forskellige kølezoner. Går man ekstra meget op i vin vil man formentligt også have en klar holdning til hvilken temperatur ens vin skal opbevares ved - gemmevin eller vin til servering. UV-beskyttet glas, anti-vibrations funktioner o.l. er standard.

Bredden på vinkøleskabet

Selvom pengepungen fint kan bære et af de dyreste modeller bør du måske overveje pladsen du vil ‘ofre’ på et vinkøleskab. De forskellige mærker og modeller varierer i bredden. De smalle modeller til f.eks. indbygning i køkkenet fås fra 15 cm i bredden, hvor de brede kan være omkring 70 cm. Gennemsnittet ligger dog på de standard 60 cm, som man også kender fra sine køkkenelementer.

4 overvejelser du bør gøre dig inden køb

Udover en aktiv stillingtagen til ens kapacitetsbehov ift. flasker og størrelsen har jeg også fire andre punkter, som jeg selv påpeger over for venner og bekendte der overvejer et vinkøleskab:

  1. Kapacitet - mængde af vin: Hvor meget vin skal du have opbevaret i køleskabet? Tæl alle flasker med - gemmevin, hverdagsvin osv., alle flasker.
  2. Vinkøleskabets placering: Hvor skal køleskabet stilles og hvor meget plads er der her til enten en indbygget eller fritstående model?
  3. Temperatur og kølezoner: Har du brug for en model med flere kølezoner? Det er nyttigt hvis man vil have både rosévin, pinot noir rødvin og måsk bobler i samme køleskab - og går op i og ramme den perfekte serveringstemperatur...
  4. Funktioner: Er man en stor grejfreak kan man formentlig slet ikke få nok med funktioner… overvej hvilke der er nice to have og hvilke der er need to have.

Kapacitet - mængde af vin

Er din samling af vin stor eller er du godt på vej, så bør du allerede nu overveje og investere i et vinkøleskab der matcher dit behov. En god tommelfingerregel vil være, at man bør købe en model med en kapacitet der lige er 25-50 procent større end det antal flasker man har liggende på nuværende tidspunkt. Så er der lidt plads og vokse på.

Er du typen, ligesom jeg selv er - der primært køber vin for og smage den, og måske åbner vinen en til to måneder efter køb? Så behøver du formentlig ikke og have en model med en kæmpe kapacitet.

En god all-around størrelse er et vinkøleskab med 50 flasker kapacitet.

Vinkøleskabets placering

Jeg er af den overbevisning, at man altid kan finde et vinkøleskab der matcher den placering man udvælger sig. Så start ud med og find den ønskede placering, herefter kan du enten gå i retning af en fritstående bord-vinkøleskab eller et indbygget.

Fritstående vinkøleskab

Har man udset sig en placering hvor et fritstående vinkøleskab vil passe godt ind er man heldig. Man har det største udvalg af modeller i alle prisklasser.

Udover udvalg og pris er et fritstående køleskab til vin også utroligt praktisk - det kan nemt flyttes overalt i hele huset. Selv ud på terrassen når den bedste rosévin lige skal køles ned inden servering for gæsterne. Medmindre man skal have modellen til og passe ind mellem to skabe, borde eller lignende er man ej heller så låst på udvalget, da man ikke skal matche en bestemt bredde. Man kan frit vælge en model uden og skulle tænke på dens dimensioner.

Til trods for den mobilitet en fritstående model giver bør man placere det et sted hvor temperaturen er nogenlunde konstant og dermed uden de store udsving. Det skal placeres et sted hvor der hverken er for varmt eller for koldt.

Indbygget vinkøleskab

Et indbygget vinkøleskab kan få ethvert køkken op i niveau. Der er bare noget over et køleskab til vin med lækker finish udenpå og indeni.

De indbyggede modeller er ofte relativt dyre, og eftersom de har meget specifikke mål skal man vælge heldig og finde en model med de rigtige dimensioner.

Har man i dag en stor samling vin eller arbejder man sig i den retning, vil et indbygget vinkøleskab kunne give problemer senere hen.

Bord-vinkøleskab

Man kan også vælge et moderne bord-vinkøleskab der nemt kan placere på køkkenbordet. Kapaciteten er selvsagt begrænset og stopper ofte ved 12 flasker. Til gengæld er det et nemt vinkøleskab da det blot er og sætte det på bordet, sætte stikket i stikkontakten og tænde for det.

Temperatur og kølezoner

For nogen er flere kølezoner i et og samme vin skab et musthave, hvor det for andre måsk er mere lir end noget man vil benytte sig af. Jeg selv er nok et godt sted midt imellem.

Skal du vælge et vinkøleskab med flere zoner?

Ja, hvis du ønsker og opbevare flere typer af vin i samme skab. Nej, hvis du blot påtænker og opbevare én bestemt type vin - eller nogle du har vurderet fint kan ligge sammen temperaturmæssigt.

En smart ting med to kølezoner er dog muligheden for og opbevare flere typer af vin i samme skab, men også at preppe en flaske til servering alt efter hvad den skal drikkes til. Det kan måske hurtigt blive lidt nørdet, men der er faktisk flere rundt omkring, flere end man måske lige tror, der sætter pris på korrekt serveringstemperatur. Jeg sætter selv stor pris på et glas kølig hvidvin, og hvis jeg har fundet den bedste rosévin frem fra gemmerne, må den selvsagt også meget gerne serveres kølig. Om vinen serveres ved 9 eller 11 grader kan i mine øjne blive en anelse for vin-snobbet, og det er det sidste denne vinblog skal være!

Modellerne med to zoner er dyrere end dem blot med én. Vælg to kølezoner hvis du har brug for det i dag eller påtænker og begynde en interesse for serveringstemperaturer, ellers vælg blot en model med én kølezone. Det er rigeligt til 9 ud af 10.

Det kan nok altid fås større, men selvfølgelig kan man også få vinkøleskabe med 3 kølezoner. Prisen er godt deroppe af. Det er da smart og kunne opbevare både rødvin, hvidvin og rosévin i selvsamme skab… men når du først har set prisen vil én eller to zoner måske alligevel dække behovet helt fint.

Funktioner

Vil man betale kan man få alverdens smarte features i et vinkøleskab. Du kan tilmed få modeller der går på nettet og lader dig justere temperaturen fra telefonen.

Med antallet af funktioner følger prisen også fint trop. En tommelfingerregel vil være, at prisen stiger for hver funktion man ønsker sig. Nogle af de spændende funktioner er bl.a.:

UV-beskyttende glas

Et vinkøleskab med UV-beskyttende glas beskytter vinflaskerne mod UV-lysets skadende effekt. Glasset sidder i døren. Det perfekte valg til dig der ønsker en placering der ikke er i mørke.

Fugtighedskontrol

En lav luftfugtighed i køleskabet kan forårsage tørre vinpropper. Luften kan trænge ind i flasken, og det kan ødelægge vinen. Det leder i værste fald til prop vin (betegnelsen når man fejl i vin), der ikke kan drikkes.

En model med fugtighedskontrol gør, at man selv kan bestemme, hvor meget fugt der findes i køleskabet. Det er en must have feature hvis man har dyre flasker, men køber og nyder man jævnligt vil det formentlig mere være en blær’ funktion.

Antivibrationssystem

De dyrere modeller har ofte et antivibrationssystem, der minimerer vibrationer og støj.

Går man meget op i vin vil man formentlig være klar over, at vin der over en længere periode udsættes herfor vibrationer vil blive negativt påvirket på sin farve, smag og tekstur.

Luftfilter

Nogle modeller kommer med et luftfilter, der filtrerer luften, som kommer ind i vinskabet. Det skulle beskytte vin mod eventuelle udefrakommende lugte, som i teorien kunne påvirke dråberne. Et luftfilter minimerer også støv inde i selve skabet.

Digital display

Et vinkøleskab med digitalt display er med tiden blevet standard, men der findes fortsat analoge modeller med skrueknopper og knapper.

Et vinkøleskab med digitalt touch display er derimod en nyere ting, som for mange vil løfte den designmæssige oplevelse og skabe et mere strømlinet look.

Vinkøleskab med app

Man kan i dag tilmed få vinkøleskab med app tilknyttet. Så kan man streame sin vin på video, tilpasse temperaturen, luftfugtigheden og åbne/lukke for adgangen til de dyre dråber - alt sammen fra telefonen.

Dørlås

Et vinkøleskab med dørlås er i og for sig en smart ting. Det sikrer at hverken børn eller dyr får bevæget sig ind i skabet og skaber ravage. Det gør det da også lidt sværere for eventuelle indbrudstyve og bryde ind i skabet efter vin.

Dørlås med app findes også til vinkøleskabe. Så kan du på afstand åbne og lukke for adgangen.

Indvendig belysning

Indvendig belysning i vinkøleskabe, som f.eks. blåt LED baggrundslys er med tiden blevet en trend der ikke er til og overse. Det ser lækkert ud når man betragter det på afstand, og når man åbner skabet giver det et fint belyst overblik.

Vendbar dør

Er du på udkig efter et vinkøleskab til indbygning med vendbar dør? Så findes de online fra en lang række forskellige mærker. Det smarte ved og vælge en vendbar dør vil være, at man kan placere skabet hvor man ønsker det uden og skulle tage hensyn til i hvilken side det åbner.

Temperaturalarm

Et vinkøleskab med temperaturalarm er smart hvis man er flere der tilgår skabet. Så får man alarm hvis det er efterladt åbent, eller hvis temperaturen på anden vis ændrer sig. Har man en app til vinkøleskabet kan man også ofte få en alarm hvis strømmen er gået og app’en ikke kan få forbindelse til skabet.

Justerbare hylder

Nogle modeller giver mulighed for og justere hylderne inde i skabet. Det kan give plads til flere eller færre flasker, og evt. nogle stående eller skråtliggende. Andre modeller med justerbare hylder giver mulighed for og ændre på højde og bredde alt efter hvilken vin, champagne, mousserende vin eller andet man vil opbevare heri.

Man bør vælge en model med justerbare hylder hvis man har magnum flasker.

Hvad er forskellen på et vinkøleskab og vinkabinet?

  • Et vinkøleskab er godt til kortere tids opbevaring af vin
  • Et vinkabinet er godt til længere tids opbevaring af vin

Man skulle måske tro det, men i det her tilfælde er det ikke to navne for samme produkt. De er nemlig forskellige, men tilbyder begge den bedste opbevaring til vin.

Forskellen på et køleskab og et kabinet til vin er, at førstnævnte er et opbevaringssted med en lavere opbevaringstemperatur på alt mellem 7-19 grader. Som nævnt tidligere kan man også få modeller hvor med flere kølezoner.

Man skal vælge et vinkøleskab hvis man påtænker korttids opbevaring af sin vin, f.eks. fordi man drikker den løbende. Et vinkabinet er godt til længere tids opbevaring af vin da det skaber gode rammer for dråbernes udvikling i flasken.

Et typisk vinkabinet ligger med en temperatur på omkring 13 grader, som er den ideelle temperatur til længere tids opbevaring af gode dråber. Et typisk vinkabinet har kun én temperaturindstilling, men man behøver ej heller mere i sådan en type. Herudover har et kabinet ofte avancerede systemer der holder styr luftfugtighed, vibrationer og lys, som standard.

Prisforskellen på et køleskab og kabinet er også til at få øje på. Man kan selvfølgelig få dyre vinkøleskabe, men vinkabinetter er ofte dyrere, tager man udgangspunkt i samme kapacitet.

Bedøm denne artikel
172 stemmer, gennemsnit 4.7 / 5
Vi opdaterer løbende indholdet i vores artikler med ny viden. Dette for at holde dem opdateret og mest aktuelle. Denne artikel er senest opdateret den 18. november 2020. Artiklen blev oprindeligt udgivet den 26. juli 2020.

Du vil måske også læse om...

Vin til torsk, vælg den bedste vin til lys fisk!

Vin til torsk, vælg den bedste vin til lys fisk!

af Tobias, skribent & vinentusiast
Torsk er i sig selv et utroligt lækkert måltid - så hvorfor ikke lade den bedste vin til lys fisk følge trop? Giv...
Økologisk vin, hvad er det? Få svaret her!

Økologisk vin, hvad er det? Få svaret her!

af Tobias, skribent & vinentusiast
Økologisk vin er en spændende tilgang til vin, som vinder mer og mer indpas i vinbutikker og vinafdelinger rundt...
Vin uden årgang, non vintage vin, hvad er det?

Vin uden årgang, non vintage vin, hvad er det?

af Tobias, skribent & vinentusiast
Står du med en vin uden årgang? Så er det ikke det store problem, men hvordan er det så lige med de vine hvor der...
Syrah en god begyndervin, læs her hvorfor!

Syrah en god begyndervin, læs her hvorfor!

af Tobias, skribent & vinentusiast
Rødvinsdruen syrah er en sand klassiker, som hører til i de sydfranske vinregioner. Syrah kan repræsentere både den...