Syrah en god begyndervin, læs her hvorfor!

Rødvinsdruen syrah er en sand klassiker, som hører til i de sydfranske vinregioner. Syrah kan repræsentere både den lette, frugtige rødvine, krydrede små-rustikke vine, og den rødvinsdruen indgår ligeså i Frankrigs flagskibsvin Châteauneuf du Pape. Det er en god begyndervin hvis man er ny med rødvin, eller måske blot ønsker et fint alternativ til hvidvin. Læs med her i artiklen hvor jeg vil komme rundt om syrah druen og hvorfor den er så alsidig, behagelig og dejlig nem at holde af.

Syrah en god begyndervin, læs her hvorfor!

🥇Dagens tilbud på syrah

"En smuk vin med et fundament af sort kompleksitet og mineralske toner. Modne blommer menthol, mørk chokolade og cassis. Fyldig og ungdommelig i munden, med faste tanniner og en afbalanceret..."

681 kr.
1494 kr.

Syrah er et godt alternativ til hvidvin

Måske hører du til dem, som holder af hvidvin og måske aldrig helt har fundet en rødvin der matchede dine forventninger eller ønsker? Måske du har oplevet rødvine der smagte alt for kraftigt af tanniner, også kaldet garvesyre?

Hvorom alt er, syrah er en god vin at arbejde sig videre med, specielt fra en dårlig oplevelse med rødvin.

Vine på syrah-druen er det perfekte alternativ til hvidvin, og en god begyndervin til dig der har mod på og prøve rødvin på ny.

Syrah med den gode smag

Jeg vil næsten vove den påstand, at syrah kan få enhver nybegynder i rødvin til og holde af de røde dråber. Det er med andre ord en god begynderdrue, som på bedste vis kan introducere smagsløgene for tanniner, rødvinens skelet og unikhed.

Den åbenlyse forskel på hvid- og rødvin er selvfølgelig farven. Det er selvsamme farveforskel der gør det ud for indholdet af tannin i vin.

Den røde farve i rødvin stammer fra druens mørke skind, og det er netop i skindet, at tannin gemmer sig, og frigives fra.

Tannin giver rødvin det lidt snerpede bid i munden. Et bid og en struktur man ikke finder i hvidvin.

Indholdet af tannin i rødvin afhænger af trækketiden, altså hvor længe man lader de knuste drueskaller ligge i druemosten førend de filtreres fra. Afhængig af trækketiden kan rødvin have meget grove eller voldsomme tanniner, og det kan tage tid at lære at holde af hård tannin, som nogen rødvine bryster sig af.

Når det er sagt, så kan du måske næsten regne ud, at de knuste syrah druer ikke ligger længe i druemosten fra selvsamme drue. Syrah har derfor næsten altid behagelig tanniner, som giver de røde dråber struktur, men ikke udtørrer munden, og ej heller giver et alt for snerpet bid.

Syrah er rødvin med harmoniserede grundelementer

Jeg kom kort forbi det i ovenstående afsnit, og pointen står fortsat ved magt; syrah har en god allround smagsprofil, som falder i de flestes smag.

Smagene i syrah bevæger sig omkring mørke bær som blåbær og blommer, over i chokolade, lidt peber og måske for nogen en mild tobak. Kombinationen af disse smagsnuancer i syrah giver en blød, saftig rødvin med en god smidig struktur.

En vinkender vil undersøge vinens balance mellem syre, sødme, alkohol, tannin og ikke mindst vinens krop, altså den fylde. Jeg synes ofte, at netop syrah vine er et godt eksempel på vin, hvor alle elementer harmonerer på bedste vis. Det er sagt med andre ord en vin i balance, som har en høj drinkability.

De typiske aromaer og noter i syrah

  • Brombær
  • Blåbær
  • Peber
  • Tørret kød / røget bacon
  • Tobak og vanilje

Husk, at ovenstående liste blot er de typiske aromaer og noter man oplever i syrah vin, men bestemt ikke er facit. Vi smager alle vin forskelligt, og du kan sagtens finde flere eller måske færre smagsnuancer.

Syrah til en god pris

Prisen på vin i det her segment afspejles ofte i trækketiden. Da syrah vine ikke trækker specielt længe i sine knuste drueskaller, er produktionstiden kortere. Det gør det ud for prisen på netop syrah, som ofte er ret overkommelig. Man skal derfor ikke finde den store pung frem for et godt glas rødvin i en god kvalitet.

Til trods for det faktum, at der findes et hav af forskellige afarter af syrah, så netop denne type rødvin et godt eksempel på, at man kan drikke god rødvin uden og blive flået på pengepungen.

Om syrah ender i kategorien med gode hverdagsvine vil jeg lade dig vurdere. I Frankrig finder man da også denne drue til festlige lejligheder. Det betegnes derfor som en god vin i det sydfranske.

Vidste du, at syrah indgår i de såkaldte GSM-blends? GSM er initialer for sammensætningen af druerne grenache, syrah og mourvèdre i Côtes de Rhône-regionen.

Går du på restaurant herhjemme, eller i udlandet for den sags skyld - så vil du ofte kunne spørge efter denne drue, og dermed få præsenteret nogle vine der ikke står på vinkortets allerdyreste lister.

Hvad er din stil i Syrah?

Har du først fundet din yndlings syrah-stil, vil du nemt kunne gebærde dig på en restaurant, hos din lokale vinpusher, i en online vinbutik og i supermarkedet. Helt overordnet set findes der to stilarter:

  • Oversøiske syrah vine (Shiraz fra Australien) har mere varm frugt, højere alkohol og sødlige krydderier
  • Syrah fra Frankrig er lette og lidt krydrede

Syrah druen dyrkes mange steder rundt omkring i verden. Man finder bl.a. druen på vinmarker i Sydafrika, Chile og Argentina. Ser vi blot udenfor Frankrig, er det især Australien, som er blevet kendt for deres gode syrah vine.

Syrah vin fra Australien går dog under navnet shiraz.

Syrah til jul og andre højtider

Syrah er uden tvivl en af de vin allerbedste druer at sammensætte med den typiske mad, vi danskere spiser mest af, og ikke mindst til de retter, vi traditionelt spiser med forskellige højtider.

At sammensætte syrah med mad behøver ikke være spor kompliceret. Populære sammensætninger kunne være:

  • Den australske Shiraz er den perfekte vin til sommerens barbecue, marineret kød som f.eks. spareribs på grillen og grillede grøntsager.
  • Syrah er generelt set en god partner til både svinekød og lammekød, da begge typer af kød har en smule sødme, som matcher syrahs frugtsødme på bedste vis.
  • Syrah vin går også godt til:
    • Danske frikadeller
    • Smørrebrød
    • Lammespegepølse
    • Middelhavsinspirerede pølser o.l.
    • Røget skinke
  • Syrah er en god vin til påskelam. Det sødmefulde unge kød, krydret med en god portion hvidløg og grove krydderurter som rosmarin og timian, vil uden tvivl gå op i en højere enhed med syrah.
  • Syrah kan også serveres til julevin, f.eks. til julemiddagen

Får du overbevist dig selv om, at syrah er din vej ind til rødvinens vidunderlige verden - så er du god på vej, og et spændende univers af skønne røde dråber venter forude!

Bedøm denne artikel
112 stemmer, gennemsnit 4.7 / 5
Vi opdaterer løbende indholdet i vores artikler med ny viden. Dette for at holde dem opdateret og mest aktuelle. Denne artikel er senest opdateret den 18. november 2020. Artiklen blev oprindeligt udgivet den 3. september 2020.

Du vil måske også læse om...

Vin til torsk, vælg den bedste vin til lys fisk!

Vin til torsk, vælg den bedste vin til lys fisk!

af Tobias, skribent & vinentusiast
Torsk er i sig selv et utroligt lækkert måltid - så hvorfor ikke lade den bedste vin til lys fisk følge trop? Giv...
Økologisk vin, hvad er det? Få svaret her!

Økologisk vin, hvad er det? Få svaret her!

af Tobias, skribent & vinentusiast
Økologisk vin er en spændende tilgang til vin, som vinder mer og mer indpas i vinbutikker og vinafdelinger rundt...
Vin uden årgang, non vintage vin, hvad er det?

Vin uden årgang, non vintage vin, hvad er det?

af Tobias, skribent & vinentusiast
Står du med en vin uden årgang? Så er det ikke det store problem, men hvordan er det så lige med de vine hvor der...
Biodynamisk vin, hvad er det? Få svaret her!

Biodynamisk vin, hvad er det? Få svaret her!

af Tobias, skribent & vinentusiast
Der findes økologisk vin, og så findes der biodynamisk vin! Begrebet biodynamik dækker over mere end blot...